Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Yderligere en CNC-drejebænk til Hydra-Comp

  • Hydra-Comp har netop modtaget årets tredje CNC-drejebænk, en DN Solutions Puma-maskine, til hydraulikkomponentfremstillingen.

5. december 2023, kl. 07:28 

Ved Hydra-Comp A/S nær Skive er årets tredje indkøb af CNC-drejebænke netop landet, og ligesom forgængerne er der tale om en DN Solutions-maskine, leveret af Duroc Machine Tool.


Produktionskapaciteten har aktuelt fået endnu et nøk opad hos Hydra-Comp, meddeler virksomheden. Den seneste investering i en CNC-drejebænk sker efter en heftig efterspørgsel på specialfremstillede hydraulikcylindre igennem året, og der således den tredje maskininvestering i år.

CNC-drejebænken er fra sydkoreanske DN Solutions, og bydes "yderst velkommen", fremhæver direktør Rasmus Jacobsen, Hydra-Comp, der fortæller, at man henter flere specialopgaver end nogensinde før, og derfor har fundet det bydende nødvendigt, at man kan tilbyde kunderne en hurtig og effektivin-house produktion:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Der har været en voldsom interesse for hydrauliske totalløsningergennem hele 2023.Vi stræber benhårdt efter at imødekomme den store efterspørgsel, og det kan vi i endnu højere grad nu. Den nye drejebænk er seneste skud på stammen af maskininvesteringer og nok den vigtigste. Den forbedrer vores kapacitet væsentligt, så vi kan håndtere langt flere ordrer,” siger Rasmus Jacobsen, som glæder sig over, at hans salgsteknikere har landet en række spændende kunder:

”Projekterne vokser i omfang. Der er en klar fremgang i antallet af ordrer som indeholder hele pakken”, konstaterer Rasmus Jacobsen, og hentyder til de mange opgaver som både omfatter egenproducerede hydraulikcylindre og pumpestationer, hydrauliske slanger og fittings.

Med tilføjelsen af endnu en DN Solutions Puma-drejebænk skruer man således nu yderligere op for indsatsen over for segmenter med behov for hydraulikkomponenter i store serier.

Rasmus Jacobsen påpeger endvidere, at investeringen i mere maskinteknologi også skal være med til at reducere leveringstiden på de specialfremstillede hydraulikcylindre.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik