
21. oktober 2021, kl. 14:38
JJ Mechatronic A/S i Jyderup forsøger løbende at holde maskinparken opdateret, og har aktuelt valgt at investere i en Amada Ventis 3015 4 kiloWatt-fiberlaserskæremaskine.
Tyndpladebearbejdning er et af specialerne hos JJ Mectronic, som i en årrække har fortrukket Amada-maskiner på pladebearbejdningssiden.
Det gør sig også gældende ved den aktuelle investering, hvor valget er faldet på et Amada Ventis 3015 4 kiloWatt-fiberlaserskærecenter, som Amada Denmark leverer i den kommende måned.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
JJ Mechatronic fremhæver, at fiberlaseren er væsentlig hurtigere, kan skære flere typer materialer/tykkelser og bruger mindre energi end den hidtidge laserskæremaskine i produktionen. Oven i hatten er også kvalitetsniveauet væsentligt højere, anføres det videre.
Maskinen forventes installeret og "up running" i løbet af november måned.
