
17. oktober 2025, kl. 10:34
DTU Science Park meddeler, at Jimmy Binderup Andersen er blevet tilknyttet i en stilling som Director ved Defence Tech Denmark.
Jimmy Binderup Andersen er aktuelt tiltrådt en stilling som Director ved Defence Tech Denmark, der fremhæves som et af Europas mest ambitiøse initiativer inden for forsvarsinnovation.
Han skal her være med til at støtte Startups og øvrige SMV'er i at udvikle teknologier, der opfylder reelle forsvarsbehov og styrker Danmarks sikkerhedskapaciteter, fremhæver DTU Science Park.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Jimmy Binderup Andersen bringer omfattende erfaring fra forsvars- og innovationssektoren, og er hentet fra en tilsvarende stilling ved Danish Defence Materials Center på Teknologisk Institut, hvor han arbejdede med at forkorte vejen fra forskning til operationel anvendelse i forsvarssektoren.
Med en teknisk baggrund fra Flyvevåbnet, erfaring som NATO-ekspert og en uddannelse fra MIT med innovationsøkosystemer i fokus, kombinerer Jimmy Binderup Andersen således dyb teknisk indsigt med strategisk lederskab for de Startups og øvrige SMV'er der er tilsluttes Defence Tech Denmark, som er et nationalt vækstprogram grundlagt af Danmarks Eksport- & Investeringsfond, EIFO, Industriens Fond samt Innovationsfonden og drevet af DTU Science Park og Teknologisk Institut.
