Teknovation Logo






 

MCH er nu Iso 20121-certificeret

  • Projektleder for bæredygtighed Maria Galmstrup og administrerende direktør Georg Sørensen med beviset på, at MCH nu er Iso 20121-certificeret. (Foto: MCH/Lars Møller)

27. januar 2025, kl. 14:32 

MCH A/S meddeler, at man nu certificeret efter den internationale standard Iso 20121 for bæredygtige events.


Med opnåelsen af den internationale bæredygtighedscertificering Iso 20121 er MCH forpligtet til at praktisere en systematisk tilgang til bæredygtighed og kontinuerligt arbejde på yderligere forbedringer. Derudover vil ledelsessystemet årligt blive evalueret af en uafhængig tredjepart, hvilket sker med henblik på at sikre, at der fortsat leves op til de påkrævede høje standarder. Samtidig skal det medvirke til, at de bedste praksisser forfølges på den måde, som Iso 20121 foreskriver for bæredygtig ledelse, fremhæver administrerende direktør Georg Sørensen, MCH A/S, og fastslår, at den styrker virksomhedens position som en ansvarlig samarbejdspartner og på alle måder matcher koncernens eksisterende ambitioner inden for grøn omstilling:

"Certificeringen er et vigtigt skridt, der er med til at fremtidssikre MCH og flugter med vores værdier og hjertet i vores logo, som symboliserer ansvarlighed og sund fornuft. Samtidig harmonerer certificeringen med vores ønske om i endnu højere grad at tænke bæredygtighed ind som en naturlig del af vores hverdag og det fortsatte arbejde med at praktisere ansvarligt værtskab med hjertet. Processen har krævet stor dedikation fra medarbejderne og givet indsigt i, hvordan vi fremover kan arbejde endnu mere struktureret og målrettet med bæredygtighed," konstaterer Georg Sørensen. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Certificeringen er udstedt af DNV og gælder foreløbigt i tre år, og vedrører såvel MCH-Messecenter Herning som MCH-Herning Kongrescenter og Jyske Bank Boxen og beskæftiger sig med både ledelse, organisering og afholdelse af koncerter, konferencer, kongresser, møder, messer, udstillinger, store fester samt kultur- og sportevents, fortæller Maria Galmstrup, der er projektleder for bæredygtighed i MCH.

"Arbejdet med Iso 20121 har givet os et stærkt fundament for at tænke bæredygtighed ind i alt, hvad vi gør. Det handler ikke kun om at følge standarder, men om at skabe reelle forandringer og en kultur, hvor ansvarlighed er en naturlig del af vores daglige arbejde," forklarer Maria Galmstrup, og tilføjer, at både eksisterende processer og nye initiativer løbende vurderes, og at det med et certificeret ledelsessystem er nemmere at skabe struktur og overblik over virksomhedens indsatser. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik