23. december 2024, kl. 11:12
23. januar inviterer FORCE Technology til et seminar om marinetypetest. Deltagerne kan her opleve instituttets testfaciliteter i Hørsholm, og få indsigt i de vigtigste designråd og redskaber til at udvikle robuste produkter.
Ved et kommende seminar kan deltagerne blnadt andet lære om godkendelsesprocessen og designråd, der hjælper med at undgå fejl i tests, fremhæver FORCE Technology forud for arrangementet ved testfaciliteterne i Hørsholm, hvor deltagerne får indsigt i de vigtigste designråd og redskaber til at udvikle robuste produkter.
Arrangementet begynder om eftermiddagen med en introduktion til godkendelsesprocessen samt en præsentation af de seneste krav. Deltagerne vil få praktiske eksempler på, hvordan man kan undgå at blive en del af den kedelige statistik, der viser, at over 90 procent af produkterne, der gennemgår en komplet marinetypetest, fejler i en eller flere deltest.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Efterfølgende fortsætter programmet i testfaciliteterne, hvor deltagerne kan få indblik i, hvordan forskellige tests foregår.
Formålet med det gratis seminar er at dele viden og inspiration, der kan støtte udviklingen og godkendelsen af marineudstyr.
Se mere om seminaret og tilmelding her