21. november 2024, kl. 14:18
Fire arbejdsulykker er fire for mange. Det er grundlaget for arbejdsmiljøarbejdet ved Lemvigh-Müller, der imidlertid har bragt antallet af arbejdulykker markant ned fra 42 i 2016 til fire i det seneste år.
I forlængelse af at Lemvigh-Müllers arbejdsmiljøchef Randi Madsen holdt et oplæg ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs, NFA, Vision Zero, er det veldokumenteret, at det er lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker.
For otte år siden så man i Lemvigh-Müller hinanden i øjnene, og det blev besluttet, at antallet af arbejdsmiljøulykker i virksomheden skulle mindskes. Via to indsatser er det siden lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker fra de 42 i 2016 til 4 i år, fortalte Randi Madsen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Hun fremhæver, at god instruktion gennem ambassadører og en proces for risikospots har gjort forskellen. Og så understreges det, at man gerne helt vil have arbejdsulykkerne væk, så man er meget modtagelige for gode råd fra andre, der har gode erfaringer på området.
Således fortsættes indsatsen for at mindske antallet af arbejdsulykker med flere planlagte initiativer i 2025.