1. november 2024, kl. 10:52
En stigende interesse for genbrug i plastindustrien åbner nye muligheder for at reducere CO2-aftrykket og forlænge levetiden af blandt andet formværktøj.
Teknologisk Institut oplever en øget interesse for genbrug som en metode til at reducere CO2-aftrykket og forlænge levetiden af teknologi og komponenter, herunder senest også formværktøj i plastindustrien.
I den forbindelse fremhæves det, at når man genanvender, nedbryder man et produkt eller materiale til råstoffer, som derefter kan bruges til at skabe eller måske radikalt frembringe anderledes produkter. Når man genbruger, undergår emnet minimal bearbejdning – for eksempel via reparation eller renovering – og man får således forlænget levetiden i sin oprindelige funktion, fortæller Mette Schmøkel, der er centerchef på Teknologisk Institut:
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
”Genbrug er ofte væsentligt bedre for CO2-regnskabet end genanvendelse. Når værktøjer og komponenter repareres eller opgraderes, undgår man den energiintensive proces, der kræves for at nedbryde og genskabe grundmaterialet. I plastindustrien er det særligt relevant, da mange af de anvendte værktøjsløsninger, såsom sprøjtestøbeforme, er dyre og tidskrævende at producere,” siger hun.
Genbrug er særligt fordelagtigt, når emnet kan repareres relativt let. Det kunne fx være sprøjtestøbeforme, som er blevet unøjagtige af slid.
”Ved at renovereformene i stedet for at omsmelte dem, kan man bevare deres oprindelige struktur og funktion. Dette sparer ikke kun på materialer, men også på de betydelige energiomkostninger forbundet med at fremstille nye forme. Det giver i sidste ende en mere bæredygtig produktionscyklus, hvor ressourcer udnyttes maksimalt, før de kasseres," siger Henrik Horup Reitz, som er forretningsleder på Teknologisk Institut.
På Teknologisk Institut i Aarhus har de udviklet en innovativ farveindikatorløsning, hvor belægningen skifter farve, når den yderste funktionelle belægning er ved at være slidt af. På den måde kan værktøjet udtages af produktionen og renoveres ved at fjerne den gamle belægning og påføre en ny, inden der slides helt ned i grundmaterialet.
"Ved at implementere sådanne løsninger kan vi sikre, at produktionen forbliver både effektiv og bæredygtig. Farveindikatorerne giver en visuel indikation på, hvornår det er tid til renovering – værktøjet skifter simpelthen farve, hvor overfladebelægningen er ved at være slidt – hvilket forhindrer, at man kommer til at slide direkte på værktøjet. Farveskiftet advarer os i god tid, så vi kan fjerne resterne af den oprindelige belægning og påføre en ny overfladebelægning, før selve værktøjet tager skade. På den måde kan man helt proaktivt undgå mere omfattende reparationer eller nyfremstilling,” siger Henrik Horup Reitz, og fortsætter:
”Skulle man have et værktøj uden en overfladebehandling med farveindikator, har vi ofte alligevel gode muligheder for at rede et slidt værktøj, fordi vi har mulighed for at pålægge slidstærke belægninger i tykkelser på op til 20-30 µm. Dette kan ofte gøres lokalt, eller man kan fjerne overskydende belægning ved gnistning eller slibning,” fastslår Henrik Horup Reitz.
