Teknovation Logo



 

Integrerede teknologier hos Prima Power

  • PSBB-linjen er Prima Powers fuldt integrerede system til produktiv og højt automatiseret fremstilling.

4. september 2024, kl. 15:34 

Prima Power deltager traditionen tro med en stor stand ved EuroBLECH 2024, der holdes 22. til 25. oktober i  Hannover, og vil her denne gang afspejle Prima Powers EuroBLECH-motto; "The Power of Productivity", ved at demonstrere, hvordan de dynamiske løsninger er udviklet til at løfte deres kunder produktionsprocesser.


Der er lagt an til fire dage med stor aktivitet på et tilsvarende stort standareal hos Prima Power i forbindelse med den 27. EuroBLECH, som holdes i Hannover 22. til 25. oktober, og hvor personale fra det danske salgs- og servicekontor naturligt også vil være repræsenteret.

Her vil man blandt andet vise producentens Punch-Shear-Buffer-Bend, PSBB-linje, den seneste fiberlaserskæremaskine Platino Linear med load-/unload og fuldautomatisk pladetårn såvel som robotbukkecelle med kantpresse, når man introducerer eGenius 1030-kantpressen udstyret med automatisk skift af værktøj og en syv-akset robot, der udgør forbindelsen til den avancerede Night Train-lagerløsning.

Desuden vil de besøgende på EuroBLECH 2024 bliver vidne til verdenspremieren på den Cam-software NC Express BEND, der er specialudviklet til bukning af paneler, fremhæver Prima Power, som med tiltagene denne gang ønsker at understrege, at man er leveringsdygtige i hele komplette og fuldautomatiserede løsninger, hvad enten det skal være hele linjer, eller mere fuldautomatiseret stand-alone, og understøttet af optimal digitalisering.

Producenten inviterer alle til Hannover, og har sørget for fri adgang - man skal blot henvende sig, hvilket kan ske ved at klikke her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik