Teknovation Logo
robot

 
  • NEXT Uddannelse København oplever rekordoptag blandt de unge på erhvervsuddannelserne inden for skolens områder; industri, bygge og anlæg samt business og skønhed, meddeler erhvervsskolen.

3. september 2024, kl. 06:58 

Rekordoptag på NEXT

Med 713 indlemmede elever til grundforløb 1, og dermed en stigning på 9 procent, sammenlignet med sidste år, ser NEXT Uddannelse København nu en positiv udvikling i tiltrækningen af de helt unge til erhvervsuddannelserne.


“Vi har aldrig haft så stort et optag på vores grundforløb 1," konstaterer NEXT Uddannelse Københavns direktør Ole Heinager, og fortsætter:

"I øjeblikket er der venteliste til flere af vores fagretninger. Det er en vild udvikling, som giver anledning til optimisme i forhold til, at vi har fået bedre fat i de helt unge,” fastslår Ole Heinager.

Også for grundforløb 2 er der registreret en stigning, og hele 1.063 elever, hvilket er en fremgang på 10 procent sammenlignet med sidste år, er en del af rekordoptaget.

Skolens procesoperatør- og industrioperatøruddannelser har tilmed set en enorm fremgang på henholdsvis 26 og hele 67 procent.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik