Teknovation Logo
robot

 
  • Et kig ind i de moderne produktionsfaciliteter ved AAE, hvor det her gælder selve montagen af automationsløsningerne.

2. september 2024, kl. 15:26 

AAE udvider finske produktionsfaciliteter

Amada Automation Europe, AAE, udvider sine produktionsfaciliteter i finske Bennäs.


I de to seneste år er der arbejdet med at færdiggøre det nu næsten fordoblede AAE's produktionsareal i Bennäs, hvor der nu er mere end 19.500 kvadratmeter under tag.

Selve udvidelsen var nødvendig på grund af koncernens voksende europæiske salg og øget ordretilgang, men er også en mere langsigtet investering, der over de næste fem til seks år kan give op mod 100 ekstra arbejdspladser hos AAE, og og indirekte endnu flere, takket være det omfattende netværk af lokale underleverandører, fremhæver Amada. 

I planlægningen af projektet var det både væsentligt at øge fabrikkens kapacitet og effektivitet samtidig med at man ville sikre AAE’s langsigtede mål om at være CO2-neutral i produktionen.

I projektet er der bygget fire områder, som alle er forbundet med de oprindelige fabriksbygninger. Foruden et logistikcenter er byggeriet af en montage- og samlingshal samt malerplads og kontorer blevet realiseret.

Der er også foretaget investeret i moderne teknologi. For eksempel i en fuldautomatisk pulverlakeringslinje, som har erstattet den tidligere vådlakeringsproces. Den komplette linje omfatter en robotblæsningscelle, pulverlakering og en hærdeovn, og gør det muligt for AAE at pulverlakere alt fra mindre delemner til komplette rammer i én kontinuerlig proces. Miljømæssigt har AAE nu ikke blot fjernet alle malingsopløsningsmidler, hærdeovnen er også drevet med biogas, med overskydende energi genbrugt til fabrikkens varmesystem.

Et andet eksempel er indbygningen af en svejserobotcelle, som håndterer og svejser store genstande såsom maskinrammer. Som følge heraf ses effektivitetsgevinster i produktionsflowet, for eksempel besparelser på 10 timer pr. automatiseringstårn, samt ergonomiske forbedringer af medarbejderens arbejdsmiljø.

Som koncern arbejder man i Amada Group aktivt hen med både sociale mål og bæredygtighedsmål. I tråd med disse koncernværdier er AAE sammen med andre initiativer gået over til 100 procent vedvarende energi og er blevet meres elvforsynende med opstart af en netop installeret solcellepark nær Bennäs-produktionsfaciliteterne. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik