7. august 2024, kl. 09:46
Står virksomheden og overvejer at automatisere svejsning med kollaborative robotter, så er der gratis inspiration at hente hos Teknologisk Institut Robotteknologi i Odense den 21. august, når der holdes en temadag på området.
Teknologisk Institut inviterer sammen med Erhvervshus Fyn og Odense Robotics til en temadag om hvordan kollaborative robotter - også kaldet cobots - kan komme i spil, når man skal svejse.
Temadagen er gratis og holdes 21. august hos Teknologisk Institut Robotteknologi i Odense, hvor man vil kunne møde relevante udstillere af udstyr og løsninger til svejsning og få førstehåndsindsigt i teknologien, fremhæver arrangørerne.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Deltagerne inviteres til at være med til at inspirere med case-oplæg, hvor virksomheder deler deres udfordringer, succeser og erfaringer med at investere i svejserobotter, hedder det i oplægget til dagen. Derudover vil deltagerne diskutere løsninger og teknologier med de forskellige udstillere samt tale med eksperter på området.
Se mere om arrangementet ved at klikke her