Teknovation Logo



 

SICK lancerer AI-kvalitetsstyring

  • Med Inspector83x leveres out-of-box AI-kvalitetsstyring, fremhæver SICK.

19. juni 2024, kl. 13:48 

Med lanceringen af 2D-visionsensoren Inspector83x tilbyder SICK A/S nu en nøglefærdig industriel billedbehandling baseret på kunstig intelligens, AI, der kan løse de gængse inspektionsopgaver.


Det danske salgs- og serviceselskab i SICK-koncernen er med, når der 10. til 12. september kaldes til AUTOMATIK 2024 i Brøndby.

Aktuelt har producenten lanceret Inspector83x, der takket være AI kan benyttes af selv uøvede brugere til at konfigurere præcise inspektioner ved fuld produktionshastighed. Med bare en håndfuld indlærte billeder, kan inspektionsresultater være oppe at køre i løbet af få minutter.

Den op til 5 megapixel høje opløsning og den kraftig indbyggede belysning gør Inspector83x til en alt-i-én løsning. Der kan typisk genereres op til 15 inspektioner i sekundet til eksempelvis detektion og klassifikation af defekter og anomalier.

Kameraet er oplagt til brug i forbindelse med fremstilling af konsumvarer, fødevarer og drikkevarer, automobilteknik og emballage. Inspector83x håndterer komplekse inspektioner med største lethed. Den evaluerer produkter med uforudsigelige egenskaber, kontrollerer komplekse emner og laver OCR-læsning og verificering. Yderligere produktudrulninger i 2024 omfatter farvebilledbehandling til inspektion, så man kan foretage farvesortering, detektion af farvemæssige defekter og kvalitetsstyring.

Med SICK's Nova software præinstalleret er Inspector83x brugervenlig. Der kræves hverken specialiseret viden inden for maskinvision eller tidskrævende problemløsning til at specificere opgaven. Via en standard-pc tilsluttet til kameraets USB-C-port eller med netværksinterface indlærer brugerne billeder under faktiske produktionsbetingelser, hvorefter inspektionen kan starte. Det kan være tilstrækkeligt med helt ned til fem billeder. Med Inspector83x kan man også kombinere AI-funktionen med konventionelle regelbaserede værktøjer. Det kan for eksempel være, at man ønsker at tilføje en bestemt måleværdi. På den måde er det muligt at konfigurere inspektioner på den mest pragmatiske måde.

Til scenarier med mange billeder og store datasæt kan brugerne vælge at udnytte regnekraften i SICK's dStudio cloudløsning. Her kan man indlære sit eget neurale netværk, som efterfølgende kan eksporteres til en lille fil og køres direkte på Inspector83x. Med SICK Nova kan mere øvede brugere også udvide deres løsning med Lua-programmering og Halcon.

Efter opsætningen håndteres billedevalueringen direkte på kameraet, og overføres til maskinstyringen som ”OK”-/”ikke-OK”-resultater. Inspector83x er optimeret til hurtig datatransmission i industrielle netværk med to porte til EtherNet/IP eller Profinet. En dedikeret højhastigheds-Gigabit Ethernet-port giver kapacitet til transmission af billeddata i høj opløsning samt datalogning eller TCP/IP-integration. En indbygget eksportfunktion kan levere brugerdefinerede konfigurationer til almindelige PLC-typer ved et tryk på en knap.

Inspector83x har syv indgange og fem udgange. Den integrerede forsinkelses- og kø-option kalibrerer kameraets billedudgange præcist, baseret på enten tid eller encoder-inputs så maskinstyringer kan aktiveres, f.eks. med henblik på at udløse en udsorteringsmekanisme

Inspector83x fungerer som stand-alone-enhed, men har også et bredt sortiment af tilbehør, der kan tilvælges, hvis installationen kræver det. En dedikeret port til belysning tillader at tilslutte eksterne lyskilder som f.eks. baggrundslys eller lysbjælker. En nær infrarød (NIR) variant bliver tilgængelig senere i 2024. Med standardiseret C-monteringsgevind kan kunder montere en række objektiver fra SICK eller frit vælge at påsætte specialiserede tredjepartsobjektiver.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik