
28. september 2023, kl. 14:58
Vestas Northern & Central Europe meddeler, at koncernen har sikret sig den største Offshore vindmølle-ordre som nogensinde er afgivet i Polen.
Med en faste ordre på 1,14 GigaWatt fra Baltic Power er Vestas blevet levearndør til det hidtil største enkeltstående offshorewind-projekt i Polen.
Projektet er et joint venture mellem selskaberne Orlen S.A. og Northland Power Inc., og vil indeholde 76 af vindmølleproducentens V236-15.0 MW-møller til at understøtte Polens voksende havvind-elproduktion.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Projektstedet er placeret 23 kilometer ud for kysten af den polske Østersø-kyst, nær Łeba. Levering af vindmøllerne forventes påbegyndt i første kvartal af 2025, og idriftsættelse forventes i 2026.
Vestas annoncerede i 2022 en plan om at bygge en nacellefabrik i byen Szczecin, der bidrager til mere end 600 arbejdspladser, og med dagens ordre tager virksomheden endnu et skridt i retning af at modne markedet, konstateres det.
