
9. august 2023, kl. 10:44
Når der 3. til 5. oktober er svejsesamling i MCH-Messecenter Hernings Hal C præsenterer Svejsebrancheklubben et tæt program med inspiration til værdiskabende løsninger og morgendagens svejseteknologier.
Forberedelserne til hi '23-messen, der holdes 3. til 5. oktober i Herning, tager nu for alvor form, og i Hal C, der har titlen; Maskiner, Svejsning & Produktionsudstyr, er der god opbakning fra særligt svejseleverandørerne.
Leverandørernes Svejsebrancheklub arrangerer igen i år en særlig Svejsecafé på messen, hvor de besøgende vil kunne få inspiration til værdiskabende løsninger og morgendagens svejseteknologier.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Alle besøgende er velkommen til at tage "et break i Svejsecaféen", understreges det. Her vil man løbende opleve et højaktuelt program af faglige indlæg med svejsning i fokus, og herunder tematikkerne: Materiale, produktivitet og bæredygtighed, understreger Svejsebrancheklubben.
Det samlede program er netop offentliggjort, og kan ses ved at klikke på lænken her
