
2. oktober 2020, kl. 10:42
I produktprogrammet hos Brd. Klee A/S finder man også KLEEcoil-gevindbøsninger i metal med ind- eller udvendigt gevind.
KLEEcoil-gevindbøsninger, der er udført i metal med ind- eller udvendigt gevind, som i den ene ende er en smule konisk og med slidser eller sidehuller, indgår i Brd. Klee-produktprogrammet.
Bøsningerne er selvskærende og kan derfor skrues i glatte huller uden forudgående gevindskæring. Rigtigt monteret holder bøsningerne til kraftige trækpåvirkninger og modstår også vibrationer af enhver art, fremhæver Albertslund-firmaet.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
KLEEcoil bruges også til reparation af revet gevind. Det ødelagte gevind bores ud og erstattes af en KLEEcoil. Det betyder, at man fortsat kan bruge samme skruediameter. Man har tilmed fået et bedre og mere slidstærkt gevind, fremhæver Brd. Klee.
