www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
26. marts 2025, kl. 14:38
Politikerne gør det rigtige, når de aktuelt styrker det faglige niveau på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, fremhæver DI-underdirektør Mikkel Haarder.
Med reformen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser har regeringen og aftalepartierne skruet et godt resultat sammen. Aftalen styrker uddannelserne med flere undervisningstimer, mere feedback, undervisning på mindre hold og mere værksteds- og simulationstræning. Samtidig får de studerende bedre praktik og nye muligheder for efteruddannelse gennem hele livet. Et resultat som man i DI er meget tilfredse med, fremhæver underdirektør Mikkel Haarder:
"Med aftalen får erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser et velfortjent løft. Kort sagt bliver uddannelsernes kerne styrket med mere praktisk faglighed, og de studerende får bedre muligheder for at videreuddanne sig eller skifte spor i hele arbejdslivet. Det er det helt rigtige at gøre," siger Mikkel Haarder.
Ifølge aftalen skal flere uddannelser forkortes og omlægges, men, det gælder ikke for diplomingeniøruddannelserne og bygningskonstruktøruddannelsen. Det vækker glæde i DI, der har kæmpet for, at de uddannelser undtages, da de i forvejen er i høj kurs hos både studerende og erhvervslivet:
"If it ain't broke, don't fix it. Diplomingeniøruddannelsen og bygningskonstruktøruddannelsen er krystalklare eksempler på alt det, som regeringen og aftalepartierne ønsker at fremme i reformarbejdet. Nemlig uddannelser af høj kvalitet med en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og gode muligheder for at videreuddanne sig. Derfor er det helt rigtigt at undtage de uddannelser," siger Mikkel Haarder.
Med aftalen oprettes der også yderligere 800 uddannelsespladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Pladserne skal oprettes uden for de største byer og inden for STEM/IT-området på uddannelser, hvor ledigheden er lav, og hvor mange internationale studerende bliver i Danmark og arbejder efter endt uddannelse, som det eksempelvis gælder for datamatiker.
"Uddannelsespladserne falder på et meget tørt sted. Danske virksomheders konkurrenceevne er fuldstændig afhængig af kvalificerede medarbejdere, og der spiller internationale studerende en nøglerolle. Jeg håber meget, at der også kan oprettes flere pladser i København og Aarhus i fremtiden. Det er der hårdt brug for," siger Mikkel Haarder.