Den nordsjællandske plastspecialist J. Krebs & Co. har taget det første spadestik til en udvidelse på 1.820 kvadratmeter, meddeler virksomheden.
Byggeriet skal sikre et solidt fundament for J. Krebs & Co. og gøre virksomheden endnu bedre i stand til at møde de stadigt stigende krav fra kunder og øvrige samarbejdspartnere.
Baggrunden for beslutningen er således stærk vækst i produktionen, og at byggetilladelsen fra Hillerød Kommune kom smidigt i hus, fremhæves det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
J. Krebs & Co., der betegner sig selv som totalleverandør af plastemner herunder medicinsk udstyr, tekniske komponenter og emballage, har hjemme i Skævinge.