Teknovation Logo






 

Lena Edlund afløser Walther Heger som Zeiss Nordic-direktør

  • Walther Heger forlader med udgangen af september direktørrollen i Zeiss Nordic.

23. september 2024, kl. 13:24 

Direktør for Zeiss Nordic gennem 28 år Walther Heger fratræder sin stilling ved udgangen af september. Afløseren bliver Lena Edlund, der kommer fra rollen som Head of Brand Management ved Zeiss-hovedkvarteret i Oberkochen.


Lena Edlund, der har været ansat hos Zeiss siden 2010 og senest som Head of Brand Management, Corporate Brand, Communications and Public Affairs ved Zeiss’ hovedkontor i Oberkochen, er fra med 1. oktober ansat som direktør for Zeiss Nordic.

Det er dog ikke ukendt for hende at arbejde i Norden, idet hun fra 2012 til 2015 varetog strategiske opgaver på Zeiss-kontoret i Stockholm.

For Walther Hegers vedkommende er det en lang og usædvanlig erhvervskarriere, der rundes af. For Zeiss er den eneste arbejdsgiver, han har haft.

"Mine første år var i høj grad præget af den tyske genforening. Euforien blev hurtigt afløst af økonomisk krise, og i en stor del af 1990’erne var situationen kritisk for Zeiss. Det var en usikker tid, og da jeg overtog ledelsen af virksomheden i Sverige, var der primært fokus på at få virksomheden på rette kurs igen. Samtidig havde jeg den vision, at Zeiss skulle have et nordisk set-up, siger han, og fortsætter:

"Tidligere havde man selvstændige distributionsselskaber i Danmark, Norge og Finland. I dag har vi Zeiss-selskaber i hele Norden, og for mig har det været et privilegium, at jeg dermed har kunnet realisere min vision. Det er åbenbart lykkedes for mig i en sådan grad, at jeg har fået lov til at gøre arbejdet færdigt".

Ifølge virksomheden, har Walther Heger som nordisk direktør været med til at drive en iøjnefaldende udvikling, både teknologisk, organisatorisk og kulturelt.

"Det har været 28 år med skiftende topchefer og forskellige faser i virksomhedens historie. Jeg tror, min familie vil kunne bekræfte, at jeg brænder for firmaet. De værdier, som Zeiss står for, stemmer overens med mine personlige værdier. Så jeg er glad, stolt og taknemmelig over at have fået lov til at være med så længe," siger han.

Den afgående nordisk direktør tøver ikke med at betegne de seneste 30 år som en periode med en epokegørende teknologisk udvikling:

"Engang kommer der til at stå i historiebøgerne, at den digitale revolution begyndte i 1990’erne. Da jeg startede i firmaet, havde vi ikke mobiltelefoner, og vi havde knapt nok computere. Teknologisk har det været en utrolig fascinerende epoke, hvor vi har fået internettet og ikke mindst mobiltelefoner som en selvfølgelighed – og nu også AI".

Endvider hæfter han sig ved, at virksomheden selv har været med til at drive og forme den teknologiske udvikling:

"Der har gennem alle årene været en fantastisk innovationskraft i firmaet, og vi har med en lang række produktlanceringer sat nogle betydelige teknologiske fingeraftryk. Selv har jeg været med til at indføre digitale forretningssystemer, og nu introduceres en ny digital transformation, som vil medføre et næste skridt i retning mod optimering og deraf følgende vækst".

Dertil betoner han, hvorledes virksomehedens grundlæggende værdier og kultur har en afgørende betydning for firmaets succes. Her har de personlige relationer i centrum, både når det handler om salg og ledelse.

"Den dag i dag er jeg stadig helt overbevist om, at samarbejde altid er essentielt og har med stærke menneskelige relationer at gøre. De relationer, jeg selv har opbygget i forhold til vores mange kunder, har ikke bare handlet om innovative produkter, men også om tillid og godt samarbejde," siger han, og tilføjer:

"Vores evne til effektivt samarbejde og vores fokus på at tilbyde den bedste service og ekspertise til vores kunder har gjort os attraktive både for kunder og potentielle nye medarbejdere. Vi kan godt tillade os at være stolte af den position, vi har opnået".

Lederskiftet markeres med en reception den 9. oktober, hvor kunder og samarbejdspartnere er inviteret. Receptionen afholdes hos Carl Zeiss AB i Stockholm. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik