26. maj 2023, kl. 14:28
Tyske Zeiss runder stabil to-cifret vækst i første halvår af regnsskabsåret 2022/2023, der sluttede 31. marts, sammenlignet med samme periode sidste år, fremhæver producenten.
Ifølge Zeiss, var virksomheden i stand til at fastholde det høje niveau af indkommende ordrer og omsætning i første halvdel af det aktuelle regnskabsår, der endte med solid vækst på tværs af alle fire forretningssegmenter.
Halvårsomsætningen nåede nærmere bestemt op på det, der svarer til 36 milliarder kroner. Og indtjeningen var også væsentligt højere med 7 milliarder kroner før renter og skat (EBIT) - lig en stigning på godt 1,4 milliarder kroner.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Hvad angår segmentet Industrial Quality & Research fortsatte en gode vækstdynamik, hvor de strategiske forretningsenheder Industrial Quality Solutions og Research Microscopy Solutions begge bidrog, fremhæves det.
Endelig fremhæver metrologispecialisten, udgifterne til forskning og udvikling, der rundede en vækst på 14,5 procent af omsætningen, og at antallet af ansatte steg med 6 procent til 41.259 globalt.
Om det kommende halvår er der, ifølge virksomheden, usikkerhed på grund af det geopolitiske og makroøkonomiske miljø, hvorfor er det fortsat svært at vurdere, hvordan den globale økonomiske situation vil udvikle sig.
"Men hvis markederne forbliver stabile, antager vi, at væksten også vil fortsætte i alle fire Zeiss-segmenter i anden halvdel af regnskabsåret. Denne vækst afspejles også i vores personalebehov, hvor vi eksempelvis lige nu søger at fylde cirka 2.000 ledige stillinger alene i Tyskland for fortsat at have kapaciteten til at støtte vores kunder over hele verden med innovative løsninger," konstaterer præsident og CEO for Zeiss, Karl Lamprecht, i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.