Teknovation Logo






  • Cookies politik
  • English
 

Engel får innovationspris for to-trinsproces til plastgenanvendelse

  • Fra venstre til højre : Dr Johannes Kilian, professor Martin Kocher, Dr Klaus Fellner, DI Stefan Fehringer.

18. november 2024, kl. 13:48 

Producenten af Sprøjtestøbemaskiner Engel er blevet tildelt The Austrian State Innovation Award 2024 for virksomhedens to-trins-proces til mere energieffektiv plastgenanvendelse.


The Austrian State Innovation Award uddeles af de østrigske ministerium for arbejdskraft og økonomi til landets mest innovative virksomheder,

Og ifølge Engel anerkendte prisjuryen virksomhedens to-trins-proces til mere energieffektiv plastgenanvendelse som en banebrydende innovation af genbrugsprocessen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ved at eliminere et ekstra behandlingstrin spares betydelige ressourcer og omkostninger. Teknologien forbedrer genbrugsbehandlingskapaciteten, kan reducere det globale CO2-fodaftryk, understøtte en cirkulære økonomi og revolutionere industrien med en energibesparelse på 30 procent, fremhæves det.

Ifølge Head of Application Technologies hos Engel Klaus Fellner er det bemærkelsesværdige ved to-trins-processen, at den forkorter genbrugsprocessen:

Ved den traditionelle forarbejdning af genbrugsmaterialer tilføres råmateriale til sprøjtestøbemaskinen i pelletsform, som er blevet forbehandlet. Med den aktuelle to-trins-proces kan makuleret genbrugsmateriale nu bearbejdes direkte til nye emner uden forudgående forberedelse.

I første fase smeltes plastflageaffaldet i en plastificeringsskrue. Herefter fjrenes urenheder og lugtemissioner ved at køre materialet gennem et kontinuerligt smeltefilter og en afgasningsenhed. Indsprøjtningen og formningen af ​​emnet udgør det andet trin.

Med fremgangsmåden kan produktion af plastemner fra genbrugsmateriale foregå med et enkelt procestrin, hvilket muliggør direkte forarbejdning ved sprøjtestøbemaskinen. Dermed investeringsomkostninger, energiforbruget og CO2-emissioner reduceres, konstater Klaus Fellner.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik