11. november 2024, kl. 07:44
Plastindustrien fremhæver, at der ved Netværksdagen den 21. november på Hindsgavl Slot også vil være et temaspor om ESG-rapportering.
Environment, Social & Governance, ESG, er krav, som skærpes, og det vil også omfatte Plastindustriens medlemsvirksomheder.
Derfor vil Netværksdagen 21. november også omfatte et temaspor om ESG-rapportering, hvor deltagerne introduceres for det værktøj, som er skræddersyet til plastvirksomheder, og skal gøre det nemmere at arbejde med både de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter af ESG, fremhæver organisationen forud for aktiviteten.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Temasporet vil blandt andet omfatte præsentationen og uddybning ved fagleder Thomas Skov Hansen, DI Produktion, og hans nærmere idéer til plastvirksomhederne, når det gælder den skærpede ESG-rapportering og de tilhørende værdikædeanalyser med mere, den 21. november på Hindsgavl Slot, fremhæver Plastindustrien.