21. oktober 2024, kl. 12:24
Video Det blev ikke til rekordrykind over de fem dage i sidste uge, men alligevel er der tilfredshed hos arrangørerne af den 29. Fakuma, som i dagene 15. til 19. oktober afvikledes i sydtyske Friedrichshafen, hvor cirka 1.600 udstillere i et tætpakket messecenter havde 36.675 besøgende forbi.
Schall-projektleder Annemarie Schur glæder sig over sidste uges vellykkede Fakuma 2024.
Alle haller var i brug, og der var de seks dage igennem et godt fremmøde, selv om det ikke blev til rekord i besøgstal, men en beskeden tilbagegang i forhold til sidste år, med samlet 36.675 besøgende igennem portene i Friedrichshafen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Fakuma 2024 fastholder således sin betydende position inden for plastsprøjtestøbning i årstallene mellem K-messerne i Düsseldorf, noterer Annemarie Schur.
Udstillerne fremviste alsidige løsninger, der gør plastfremstillingen stadig mere effektiv, bæredygtig og præcis, påpeges det videre, og hos arrangørerne, ser man frem til den 30. Fakuma, der holdes i 2026, ligeledes i Friedrichshafen, i dagene 13. til 17. oktober 2026.