2. september 2024, kl. 15:18
Den danske 'Mr. Plastic'; Flemming Christiansen, er gået bort, oplyser Plastindustrien, hvor han var æresmedlem.
Flemming Christiansen var en markant skikkelse i den danske plastindustri igennem en lang årrække, og i 2022 blev han udnævnt til æresmedlem af Plastindustrien for sit utrættelige og mangeårige engagement.
Hans virke nåede bredt ud i industrien fra uddannelserne på universiteter og design- og arkitektskoler til hans rolle som primus motor i Plastindustriens designklub, fremhæver Plastindustrien i et mindeord.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Engagement i branchen omfattede også utallige arrangementer i regi af Akademiet for Teknologisk Vidensdeling (tidligere ATV-Semapp), hvor han var til stor gavn for deltagerne og også derigennem bidragede til den teknologiske udvikling og videndeling i den danske plastindustri.
Blandt andet var han ophav til temaforslag, der endte med at blive større artikler i dette blad.
Karrieren tog sin begyndelse med uddannelsen som plastingeniør fra Helsingør Teknikum og inkluderede mange forskellige stillinger, hvor hans erfaring og dedikation var kilde til inspiration og viden for andre og endte med give ham tilnavnet Danmarks 'Mr. Plastic'.