
15. december 2021, kl. 12:58
Ide-Pro Skive har aktuelt overtaget en produktion, som hidtil har været placeret i Kina. Det er Dynello ApS, der har valgt Skive-virksomheden, til fremstillingen af en klemme til oprullede surringsbånd, for at opnå leveringssikkerhed.
Da det for Dynello er mere vigtigt, at der hele tiden er varer på lager, samt at have en kort leveringstid, når de helt store ordrer tikker ind har firmaet placeret ordren hos Ide-Pro i Skive på et produkt, som man tidligere fik produceret i Kina.
Produktet har navnet Dynello Clip 50mm, og er en klemme, der anvendes til oprullede surringsbånd.
For beslutningen har Kinas hidtidige fordele været vejet op imod de udfordringer som lange leveringstider og vanskelig kvalitetskontrol udgør for producenten, og at valget i stedet er faldet på Idé-Pro, skyldes Skive-virksomhedens grundidéer om at være en one-stop-shop med alt fra produktudvikling til værktøjsfremstilling, støberi og efterbehandling samlet i Danmark. Det giver en hurtig Time-to-Market og konkurrencedygtige priser, fremhæver samarbejdspartnerne.
