14. december 2021, kl. 10:33
ESP-specialisten Sundolitt har foretaget en større millioninvestering i genanvendelsesanlæg, der skal sikre, at EPS-produkter i endnu højere grad kan genanvendes, fremhæver brancheorganisationen Plastindustrien.
Der er tale om et nyetableret moderne genanvendelsesanlæg, som gør Sundolitt i stand til mekanisk at nedbryde indsamlet og brugt EPS.
Ved hjælp af forskellige ekstruderingsprocesser konverteres den brugte EPS til almindeligt polystyren, der derefter vil blive anvendt igen som råvare til Sundolitt-produkter på koncernens fabrikker, fremhæver virksomheden, ifølge brancheorganisationen Plastindustrien.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det betyder at virksomheden får et eget cirkulært system, som kan sikre 100 procent cirkularitet og fastholde den samme høje kvalitetsstandard som på fabrikkens øvrige produkter, oplysser direktør for Sundolitt A/S, Henrik Vasylyeva.
De kommende produkter, der produceres med genanvendt EPS fra Sundolitt, skal gå under varemærket ‘2nd Life’.
Virksomheden har aktuelt ikke det endelige overblik over, hvor mange tons EPS, der vil blive genanvendt åligt.
Ifølge direktøren bliver udfordringen ikke, hvor mange tons 2nd Life-produkter firmaet kan producere, men snarere, hvor mange tons brugt EPS emballage der kan skaffes, vurderer Henrik Vasylyeva, der dog forventer , at flere tusinde tons brugt EPS vil finde vej tilbage til Sundolitts eget cirkulære kredsløb.
Produktet 2nd Life forventes at nå såvel byggeindustrien såvel som detailhandlen i form af emballager eller isolerende byggematerialer i løbet af 2022.