7. maj 2021, kl. 11:06
Nr. 5 - 2021 Det myldrer frem med initiativer inden for plastgenanvendelse. Fremgangsmåder, der baserer sig på kemiske processer, er der store forhåbninger til, trods markante udfordringer.
Det skorter ikke på annonceringer af tiltag inden for plastgenanvendelsesgenren ’kemisk genanvendelse’. I løbet af det seneste år har producenter i Norden lykkedes med at gennemføre de første større plastgenanvendelsesprocesser på anlæg, der benytter pyrolyseprocesser til at nedbryde plastaffald til dets grundbestanddele i form af gasser og efterfølgende olieprodukter.
På dansk jord har eksempelvis norske Quantafuel meldt om en succesfuld gennemførsel på virksomhedens anlæg i Skive. I Finland melder kemikæmpen Neste om en vellykket forarbejdning af en første batch på 400 tons affaldsplast. Og ifølge det svenske universitet Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg, kunne deres eksperimentelle kraftværk allerede tilbage i 2018 gennem forgasningsprocesser ved 850 graders varme, håndtere en kontinuerlig mængde plastaffald med så så godt som alle typer plast, omdanne det på molekylært niveau til syntesegas og derfra videre til ny plast.
Ifølge det svenske statslige myndighed Naturvårdsverkets rapport ’Kartläggning av plastflöden i Sverige’, så kan kemisk genanvendelse med fordel deles op i fem undergenre, hvor den med det aktuelt højeste udbytte er (se side 108) ’højtemperaturforgasning kombineret med elektrolyse’ (0,75 kilogram ny plast pr. kilogram affaldsplast).
Bevæger man sig længere ud i Europa, så har eksempelvis tyske forskere samlet af staten North Rhine-Westphalia, ifølge den EU-drevne hjemmeside Euractiv, evalueret 133 forskellige typer pyrolyse til plastforarbejdning og udvalgt bare to af dem, som de mener kvalificerer sig til pilotforsøg.
Det siger lidt om udfordringerne, fremgangsmåden byder på, men ikke desto mindre er ambitionerne store.
Læs hele artiklen i online-udgaven af Teknovation 5/2021 ved at følge lænken her
