Teknovation Logo
robot

 
  • Tidligere i år var det Jeppe B. Jørgensen (t.h.), som blev hædret med Danish Composite Award. Nu er det muligt at nominere kandidater til næste års udgave af prisuddelingen.

18. december 2019, kl. 17:23 

Tid for Danish Composite Award-indstillinger

Plastindustriens Kompositsektion står årligt bag uddelingen af forsknings- og uddannelsesprisen Danish Composite Award. Ud over et økonomisk bidrag giver prisen mulighed for præsentation af projektet på Kompositsektionens årsmøde i juni. Der er åben for indstilling af kandidater frem til og med den 20. januar.


Plastindustriens Kompositsektion uddeler igen i 2020 en pris til én eller flere studerende, der har fuldendt et afgangsprojekt eller tilsvarende i 2019, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Formålet med prisen er at fremme kendskabet og interessen for kompositmaterialer blandt studerende og samtidig styrke samarbejdet med landets uddannelsesinstitutioner.

Prisen består af et diplom samt deltagelse i JEC World Composite Show Europe i Paris i marts måned (fly, hotel, adgang til JEC, 300 euro i lommepenge, dog maksimalt 15.000 kroner i alt) samt et beløb på 7.500,-(B-indkomst).

Anders K. Knudsen, sekretær for Plastindustriens Kompositsektion, fortæller:

"Det er afgørende, at vi som branche er med til at skubbe på talentudviklingen, da vi mere end nogensinde har brug for kloge hoveder i vores virksomheder. Danish Composite Award fungerer som et rygstød for dygtige studerende i slutningen af deres studie, som står på spring til en karriere med fokus på kompositter".

Prismodtageren inviteres til at deltage i Kompositsektionens Årsmøde i Industriens Hus den 25. juni, hvor der er mulighed for at præsentere vinderprojektet.

Kandidater indstilles af hoved- eller medvejleder. Indstillingen sendes til Plastindustriens sekretariat, Indstillingen sendes til Plastindustriens sekretariat, Anders K. Knudsen, akk@plast.dk, senest 20. januar.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik