Teknovation Logo
robot

 
  • Plastemballage skal ikke ende som værdiløst affald i forbrugernes skraldespande, men det skal i højere grad designes til at forblive en værdifuld ressource, hvor enten emballagens eller materialets egenskaber og værdi fastholdes i et cirkulært kredsløb.

17. december 2019, kl. 14:11 

Designguide skal sikre mere plastgenbrug

En netop lanceret designguide skal sikre mere genbrug og genanvendelse af plastemballage, fremhæver Plastindustrien.


Bedre muligheder for design af plastemballage, så det bliver mere bæredygtigt er ambitionerne med en ny udgivelse 'Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere’.

De er udviklet af brancheorganisationen Plastindustrien i et tæt samarbejde med blandt andet en række emballageproducenter, Arla Foods og Danmarks Naturfredningsforening.

Ønsket er at plastemballage ikke skal ende som værdiløst affald i forbrugernes skraldespande, men at det skal i højere grad designes til at forblive en værdifuld ressource, hvor enten emballagens eller materialets egenskaber og værdi fastholdes i et cirkulært kredsløb.

"Designguiden går kort fortalt ud på at give et indblik i de overvejelser og beslutninger, der har indflydelse på, hvordan plastemballage bliver gjort nemmere at genbruge og genanvende," siger miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk, og fortsætter:

"Som industri tager vi gerne et stort ansvar for at gøre plastemballagen mere bæredygtig, men der er i høj grad også brug for at forbedre indsamlingen, sorteringen og behandlingen af vores plastaffald i Danmark."

Udgivelsen er et resultat af et samarbejde på tværs af flere led i værdikæden. Arbejdsgruppen, der står bag designguidens udarbejdelse og tilblivelse, er en del af ’Netværk for cirkulær plastemballage’ i regi af Plastindustrien.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter Arla Foods, Faerch A/S, Københavns Kommune, UPM Raflatac, DTU Food, Berry Superfos, Läntmannen Schulstad A/S, Plus Pack AS, Polyprint, Danmarks Naturfredningsforening, Circle Development og Sky-Light A/S.

Læs den her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik