Teknovation Logo
robot

 
  • PVC-rør kan holde i over 100 år konkluderer TEPPFA, ifølge Plastindustrien.

14. oktober 2019, kl. 07:13 

Over 100 års levetid på plastrør

Ifølge de seneste beregninger tegner den forventede levetid for PVC- og PE-rør nu til at overstige 100 år. Det fremhæver brancheorganisationen Plastindustrien.


Der er foretaget talrige undersøgelser af levetid på plastrør lavet af polyvinylklorid, PVC, og polyethylen, PE, og med de seneste lavet af European Association for Plastic Pipe and Fittings, TEPPFA, tyder det på, at levetiden væsentligt overstigere hidtidige antagelser.

Ifølge Plastindustrien, er har TEPPFA foretaget både teoretiske og praktiske forsøg, hvor gamle rør er blevet gravet op for at analysere materialet for ældning og nedbrydning med mere. Her tegner alle forsøg peger på, at levetiden er langt over de 50 år, som man tidligere har regnet med.

Installation af de første store PVC-rørsystemer fandt sted i Tyskland i 1936 til drikkevand og tyngdekraftafløbssystemer i forskellige boligområder, herunder den olympiske by i Berlin. De fleste af disse rør er stadig i brug i dag, hvilket repræsenterer 83 års driftssikkerhed. De første PE-rør blev installeret i 1953, og mange fungerer stadig 66 år senere.

TEPPFA-studierne samt analyser fra andre steder i verden peger således på, at PVC og PE vand- og gasrør kan være i sikker drift i mindst 100 år uden nogen form for nedbrydning, konstateres det.

Dette kan eksempelvis forklares med et lavere driftstryk i forhold til, hvad røret er godkendt til, tolerancerne på godstykkelsen, som altid er positive, samt de sikkerhedsfaktorer, der indgår i levetidsberegningerne.

"De nyeste tal understreger branchens budskab om, at forsyningsselskaberne kan have gavn af vores produkter i rigtig mange år. Det er med andre ord en god investering at vælge plastrør," udtaler Peter Sejersen, der repræsenterer TEPPFA i Danmark, ifølge Plastindustrien.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik