Teknovation Logo
robot

 
  • "Formålet med projektet er at gøre fremtidens LEGO-klodser bæredygtige – enten ved at bruge genbrugsplast eller biobaseret plast som eksempelvis sukkerrør. Men det er en ’non-negotiable characteristic’, at fremtidens LEGO-klodser skal holde lige så godt som fortidens. Derfor er der ikke tale om, at klodserne skal være bionedbrydelige. Det er holdbare, højkvalitetsprodukter, som kunne levere mange års gode legeoplevelser," siger kemiingeniør og ph.d.-studerende Emil Andersen.

20. juni 2019, kl. 13:59 

Baner vejen for grønnere LEGO-klodser

Nedbrydningsprocesserne for en gruppe plastmaterialer, der har et bæredygtigt potentiale som fremtidens LEGO-klodser, er blevet kortlagt i et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, AU. 


I samarbejde med LEGO Group har forskere fra forskningsgruppen Plastic and Polymer Engineering ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, kortlagt nedbrydningsprocessen for en gruppe plastmaterialer, der har et bæredygtigt potentiale som fremtidens LEGO klodser.

Det skriver brancheorganisationen Plastindustrien, der fremhæver, at konklusionen er, at hverken vand, ilt, barnesavl eller andre mekanismer nedbryder plasten. Den nye, bæredygtige plast nedbrydes udelukkende som følge af fysisk ældning, for eksempel ved varmepåvirkning. Resultaterne er netop publiceret i forskningsjournalen Royal Society of Chemistry.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det baner vejen for at introducere grønnere LEGO-klodser, og koncernen arbejder generelt hen imod at erstatte de nuværende plastmaterialer med et holdbart, bæredygtigt alternativ i 2030, konstateres det.

"Vi har nu kortlagt nedbrydningsmekanismen for en gruppe af grønne polymerer, som kan bruges i plastlegetøj i dag. Matchet med brugernes forbrugscyklus kan vi nu således forudsige, hvor lang tid det tager at nedbryde materialet i en sådan grad, at kvaliteten ikke længere lever op til kravene, siger kemiingeniør og ph.d.-studerende Emil Andersen, og fortsætter:

"LEGO-klodser holder sig godt og de nye klodser af bæredygtige og grønne materialer skal holde lige så godt."

Senior projektleder ved Materials R&D hos LEGO, René Mikkelsen, uddyber:

"I over 60 år har vi brugt den samme plast, som indgår i de fleste af vores LEGO-produkter. Vi ved, det virker, og vi ved, klodserne holder, men vi vil gerne være endnu bedre til at analysere holdbarheden af vores produkter. Vi indgik i samarbejde med Aarhus Universitet for at finde den dybdegående forståelse for, hvorfor tingene virker, og hvordan vi finder nye ting der virker lige så godt."

LEGO Koncernen lancerede i 2018 sine første produkter fremstillet i bioplast (sukkerrør) som led i en større 2030-plan for samtlige kerneprodukter i koncernens sortiment – inklusiv emballage produceret af bæredygtig plast.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik