15. februar 2019, kl. 07:21
Den jydske Haandværkerskole i Hadsten inviterer unge folkeskoleelever til have deres praktik i uge 10 på skolen som plastmager.
I forbindelse med Den jydske Haandværkerskole i Hadstens internship-uger i uge 10 (4. til 7. marts) får folkeskoleelever i år igen mulighed for at bo på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten, hvor uddannelsen til plastmager foregår, fremhæver brancheorganisationen Plastindustrien.
Deltagerne, der primært vil være elever i 9. og 10. klasse kommer til at møde andre elever, og se hvordan det hele foregår på en af skolens tilknyttede virksomheder.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Som plastmager arbejder medarbejderne i Danmarks topmoderne plastvirksomheder med at styrer og vedligeholde maskiner og robotter. De kontrollerer kvaliteten af produkter og opdager og retter fejl i produktionen, fremhæver skolen.
Opholdet på skolen er gratis inklusiv kost og logi, og der er et begrænset antal pladser. Læs mere om mulighederne her.