Amada Denmark, som før sommerferien leverede en HRB 1003L-kantpresse hos Ergonomic Solutions har været forbi det nordjyske igen, og denne gang med seneste VPSS 4i Bend-software, som nu er installeret og muliggør simulering af emnerne i 3D på styringen.
En Amada HRB 1003L-kantpresse, udstyret med SF75 løftehjælp, så operatøren undgår de tunge løft og nemmere kan håndtere lange og uhåndterbare emner, blev før sommerpausen installeret ved Ergonomic Solutions.
Virksomheden har tilvalgt Amadas VPSS 4i Bend-software, så de nu har muligheden for at offline-programmere deres emner på forhånd, og få dem simuleret i 3D på styringen.
Det betyder at operatøren aldrig er i tvivl om hvilke og hvor værktøjerne skal sidde i maskinen, hvordan emnerne skal vendes/drejes/placeres fra buk til buk, fremhæver Amada Denmark A/S. Og det eliminerer fejlbuk og brokkede emner, samt forbedrer gennemløbstiden pr. emne drastisk, påpeges det videre.
Maskinen blev i øvrigt forud for leveringen udstyret med lang slaglængde og en åbning på 620 millimeter mellem over- og undervange, så der er plads til eksempelvis høje kasser og sider på emner, samtidig med at det færdige emne er nemt at få ud af maskinen uden at skulle fjerne værktøj, fremhæver Amada Denmark.