5. september 2024, kl. 19:54
Scancab i Aabenrå har netop fået leveret en Amada HFE 3i 220-4L-kantpresse, meddeler Amada Danmark A/S og fremhæver travlhed efter sommerferien.
Den leverede og nu installerede Amada HFE 3i 220-4L-kantpresse kommer med krydser for et større antal optioner.
Blandt andet er en udstyret med to SF75 løftearme med sugekopper og magneter, oplyser Amada Danmark på virksomhedens LinkedIn-profil.
Dette medvirker til, at operatørerne nu bedre kan klare de tunge og uhåndterlige løft af store/tunge emner i rustfri og sort stål.
Det kan eksempelvis være emner der tidligere har krævet to medarbejdere, og som nu ofte kan klares af en person, fremhæves det.
Endvidere er den udstyret med automatisk 7-akset bagstop, Long Stroke - ekstra lang slaglængde mellem over og undervange og den seneste 3i-styring.
Scancab A/S foretager design og fremstilling af kabiner og kontrolrum til industri og offshore som total- og underleverandør.