
22. juli 2022, kl. 10:08
En excenterpresse i vanlig PMB-kvalitet, men tilgængelig med hele 60 procent af nyprisen og samtidig en sænkelse af CO2-udledningen på op mod 70 procent, tilbydes nu af Borup-maskinproducenten.
Povl Møllers Maskinfabrik A/S, ved midtsjællandske Borup, renoverer i dag egne, brugte excenterpressere fra 1960’erne og 1970’erne, tilbagekøbt og toptunet i stor stil for videresalg.
Det barberer ikke kun 60 procent af nyprisen. Det sænker også CO2-udledningen op mod 70 procent i forhold til at producere en presse fra bunden, understreger Povl Møllers Maskinfabrik.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Virksomheden har et større lager af reservedele, så det er altid er muligt at skifte defekte dele hurtigt, ligesom det i faciliteterne naturligt er muligt at producere nye dele, hvis reservedelen ikke er på lager, fremhæves det videre.
Der fremstilles i dag PMB-excenterpresser, ligesom virksomheden forhandler større Zani-presser, som repræsentant for maskinvirksomhedens italienske kollega, der matcher egne krav til kvalitet, men er specialiseret til kundesegmenter, der ønsker ekstra store maskiner, op til 3.200 tons, eller presseborde, der skal være rigtigt lange, op til 7 meter. Produktsortimentet omfatter desuden også bearbejdning af metalemner.
