Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Pladebearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

DTU-studerende udvikler ny type rørsamling

  • På den ene side gjaldt det om at finde de rigtige steder på crosskarten, som kunne skilles ad, og på den anden side gjaldt det om, at den skulle være nem at samle igen og stadig være stærk nok. Der skulle tages højde for, at sikkerheden og styrken i køretøjet ikke blev kompromitteret, så man ikke risikerer personskader, fremhæver de involverede studerende.

6. marts 2019, kl. 07:02 

Diplomingeniørstuderende ved DTU har udviklet en helt ny type samling til det sydsjællandske firma Bocart. Den gør det muligt at skille virksomhedens hårdt udsatte Offroad-gokart-produkt ad, og dermed nemmere og billigere at transportere, fremhæves det.


Ifølge DTU, har den sjællandske virksomhed Bocart oplevet stor efterspørgsel for firmaets gokart-produkt, en såkaldt Crosscart, fra især de nordiske lande, og denne efterspørgsel vil firmaet gerne efterleve. Aktuel er det dog en udfordring, at produktet ikke kan skilles ad og derfor ikke være på en standard EUR-palle, hvilket gør transporten dyr.

Af den grund tog Bocart fat i DTU Diplom og tilmeldte sig det tværfaglige kursus Innovation Pilot, så nogle studerende kunne få mulighed for at se nærmere på udfordringen, fremhæver universitetet.

Det blev de studerede Daniel Davidsen, Olga Lubbers, Troels Lund, Malene Sørensen og Jakob Mølhave, der tog udfordringen op.

De fandt frem til en helt ny samling med en speciel connector, der gjorde det muligt at dele crosscarten i to dele uden at forringe hverken sikkerheden eller styrken. Designet af køretøjet fik også en optimering, som muliggjorde denne specielle samling, og som tilmed udbedrede nogle af crosscartens nuværende fejl.

Ved at redesigne den terrængående gokart og anvende den nyudviklede samling kan Bocart spare 60 procent på shippingomkostninger. Det opdaterede design og den nye samling har nemlig gjort det muligt at få pakket crosskarten på en standardpalle, og dermed har de studerende kridtet banen op for, at Bocart langt nemmere og meget billigere kan efterleve den store efterspørgsel på offroad-gokarts fra udlandet, konstaterer DTU. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik