Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

BITVA-medlesmøde med fart og forsvar

  • Tidligere forsvars- og siden også justitsminister Hans Engell gav et levende og opsummerende indblik i dansk politik i dag, hvor sikkerhedspolitik og forholdet til USA ændrer mangt og meget ved BITVA-medlemsmødet i Fredericia.

22. marts 2025, kl. 10:32 

teknovationNr. 3 - 2025   Det er i år ti år siden, at tre hidtidige tekniske brancheforeninger fusionerede til Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation, BITVA. Det markeredes med medlemsmødedag den 6. narts, og herunder årets ordinære generalforsamling. Dagen startede hos Selected Car Collection i Middelfart, og bød også på et spændende indlæg om Danmarks forsvarssituation ved tidligere minister og politisk kommentator Hans Engell.
 


Den 6. marts var der BITVA-medlemsdag, hvor 104 deltagere fra medlemsskaren indledte programmet ved Selected Car Collection i Middelfart, hvor man i tre hold blev ledt igennem den fantastiske udstilling, som blev krydret ivrigt med spændende anekdoter ved flere af de potente biler, som alle er Premier i deres modeltype og repræsenterer otte motorsportsfabrikater, fortrinsvis italienske, anført af Ferrari og Lamborghini krydret med Porsche, BMW, Mercedes og Jaguar. Og mens et hold deltagere var på rundtur i samlingen, så var andre til gruppemøder. Her efter turen gik til Trinity Hotel & Konference Center ved Fredericia, hvor det øvrige program blev afviklet.

En hurtigt gennemført generalforsamling blev krydret med tre spændende foredrag. Først med et spændende udspil som BITVA tilbyder i samarbejde med Tack inden for sælgeruddannelse siden med tidligere forsvars- og siden justitsminister Hans Engell, og endeligt et indlæg ved den professionelle ultraløber Kristina Schou Madsen, som inddrog forsamlingen i hvordan man kan koble de mentale strategier fra ekstremløb direkte til de udfordringer, man som leder, team og medarbejder møder i forskellige arbejdssituationer.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Hans Engell fortalte i sit indlæg om de gode muligheder der er for BITVA-medlemmerne, når der nu skal anvendes hundredevis af milliarder kroner i de kommende år på ikke bare våben, krudt og kugler, men også opgraderinger og saneringer af de rammer, som anvendes af forsvaret:

”Dansk politik er præget af, at der aktuelt skrives verdenshistorie, efter at Donald Trump er indtrådt som USA’s præsident tidligere på året. Hans gøren og laden smitter af på stort set alt, hvad EU og Folketinget rører ved i disse måneder,” indledte Hans Engell.

”Og selv om man stikker hovedet i busken, så forsvinder spørgsmålet om USA’s interesse for Grønland bare ikke. Og det hele skærpes, når den amerikanske ambassadør tiltræder i nær fremtid. Han kommer med én opgave; Grønland. Og han er godt forberedt, og stor kender af Danmark, så vi kommer til at opleve noget, der er endnu vildere, end det Trump foreløbig har udsendt af signaler,” vurderer Hans Engell.

Se hele den spændende reportage fra dagen i online-version her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>