www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
14. marts 2025, kl. 16:42
Aarestrup Værktøjs- og Maskinfabrik A/S, AAVM, har modtaget den seneste investering i form af Multitaskinmaskinen DMF300-11 fra DMG MORI.
Med en vægt på 33 ton, en HSK 100 spindel og B- C- og A-akse løber Aarestrup Værktøjs- og Maskinfabrik, AAVM, ikke tør for, hverken CNC-kræfter eller muligheder foreløbig.
Det konstaterer DMG MORI Application Engineer Simon Tang Larsen, der netop har stået for undervining i brugen af maskinen hos den nordjyske underleverandør.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Siden 1983 har Aarestrup Værktøjs- og Maskinfabrik, AAVM, værktøj og komponenter for industrien med base i det nordjyske.
I 1994 flyttede produktionen til Støvring, og siden 2005 har virksomheden været ejet af den nuværende direktør Kenneth Andersen, der løbende har været med til at udvide produktionsarealet og maskinparken.
I dag råder firmaet over et tre gange så stort produktionsareal som ved ejerskiftet, og medarbejderstyrken er gået fra seks til 23, der fremstiller stanse- og formværktøj og et større antal komponenter til blandt andet fødevareindustrien.