www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
30. januar 2025, kl. 17:08
De seneste to år er der oprustet med aktuel teknologi hos Danfoss High Pressure Pumps. Aktuelt fremhæver DMG MORI Danmark samarbejdet i Nordborg.
Produktionen hos Danfoss High Pressure Pumps byder på strenge krav for at leve op til kundernes behov. Virksomheden garanterer 8.000 timers drift inden at pumperne skal renoveres, og med fraværet af en smørende effekt (i forhold til hydraulikpumper med olie) så jagtes der ikke mindst fine overflader.
Med henblik på at øge produktiviteten - med bibeholdt eller forbedret kvalitet til følge - og skabe forholdene til at kunne tage yderligere produktion hjem er der de senere år igangsat en fornyelse af den 15 enheder store maskinpark af spåntagende CNC-maskiner.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Over de seneste to år er der kommet tre CNC-maskiner til i form af en NTX 2500, eni DMU65 FDS mB med PH Cell 300-automatisering, alt sammen fra DMG MORI og en Studer S33-universalrundsliber, som i Danmark er repræsenret ved Masentia A/S.
Senest har DMG MORI Application Engineer Simon Tang Larsen været på plads på fabrikken sammen med Kyocera Unimerco, der er blandt de øvrie teknikleverandører til Danfoss-produktionen.
Sammen har parterne seneste været med til at foretage en vellykket oprampning af en række emner, konstaterer han på Linkedin.