Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Flere verdenspremierer ved Open House 2025 i Pfronten

  • DMG MORI har nu løftet sløret for verdenspremiererne ved Open House 2025 i sydtyske Pfronten.

13. december 2024, kl. 16:38 

teknovationVideo  DMG MORI fejrer 30 år med det årlige åbent hus-arrangement og 100 år med produkt innovation, når det igen går løs i sydtyske Pfronten fra den 10. til den 21. februar. Årets maskinpremierer er nu offentliggjort.


For DMG MORI er Machining Transformation-strategien (MX), der sigter mod at gøre kundernes produktionsprocesser mere fleksible, effektive og fremtidssikrede, mere end nogensinde i centrum ved 2025-årets Open House-arrangement i Pfronten.

Senest har producenten løftet sløret for flere af årets modellanceringer og -præsentationer på maskinsiden, der gemmer på flere verdenspremierer.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Inden for universel CNC-drejning lanceres modellen CTX 750 med en drejelængde på 1.250 millimeter, og til fem-akset fræsning lanceres modellerne DMX 60 og 80 U som indgangsmaskiner til fem-sidet bearbejdning.

Til højdynamisk fem-akset simultanbearbejdning præsenteres den anden generation af modellen DMU 60 eVo og Ultrasonic 20 Linear, der fremhæves som de hidtil mest præcise fem-aksede maskiner i sin klasse.

24/7-produktion og øgede spindeldriftstider er på visning med den komplette PH Cell-serie til palettehåndtering fra 300 op til 2.000 kilogram samt PH Cell Twin til sammenkobling af to maskiner i én celle.

Endelig slås et slag for det fremtidsorienterede e-PALLET-system, der, ifølge producenten, byder brugerne på så godt som ubegrænsede muligheder for opspænding af emner med intuitivt betjent system understøttet af Clamping Master-teknologi.

Traditionen tro har DMG MORI Danmark i år en tur til eventet, målrettet de danske beslutningstagere, hvor deltagene er samlet på et moderne hotel tæt ved Pfronten. Denne gang dog på den østrigske side af grænsen.

DMG MORI Danmark samarbejder desuden med SCHUNK Intec A/S og Kyocera Unimerco Tooling A/S om turen denne gang, idet de begge også er med ved eventet som udstillere, da de begge er såkaldte DMQP-partnere, og således indgår i flere af opstillingerne i Pfronten.

Er ønsket at deltage i den danske tur kan interesserede tage fat i kontaktpersoner ved alle tre parter, og forhøre sig nærmere.

I forbindelse med annonceringen af årets modelpremierer, er der også frigivet en kortere 'teaser' demonstrationsvideo:


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik