11. december 2024, kl. 09:46
Pr. november er Heines Nielsen ansat ved REA Automatdrejning ApS i Otterup på Fyn, og således sat i spidsen for at opdyrke salget i Danmark samt på de udenlandske markeder.
For at tiltrække flere kunder og markeder – både i Danmark og internationalt – og skabe langvarige partnerskaber har REA Automatdrejning ansat Heines Nielsen, som ansvarlig for at opdyrke virksomheens salg.
Heines Nielsen har over 20 års erfaring inden for leverancer til metalindustrien, så der er opbygget solid viden på kontoen, fremhæver virksomheden.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Han skal understøtte REA Automatdrejnings opbyggede ekspertise inden for præcisionsbearbejdning og sikre interesserede leverancer af skræddersyede løsninger. Indsatsen vil ske på tværs af industrier.