Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

KJV styrkes i Ahlsell-regi

  • Ahlsell Danmark-CEO Claudio Christensen glæder sig over ekspansionen i koncernen, og herunder også over KJV’s aktuelle opkøb af Herning Industri Lager og senest KS Værktøj.

8. december 2024, kl. 15:08 

teknovationNr. 12 - 2024   I november offentliggjorde Ahlsell-ejede KJV A/S opkøb af to virksomheder; først Herning Industri Lager A/S og en uges senere KS Værktøj A/S, som nu indlemmes i KJV-organisationen, som herefter tæller tæt ved 150 medarbejdere, fordelt på ti afdelinger rundt omkring i landet.


”Vi har en plan med overtagelsen af KJV, som er en sund virksomhed, som vi vil give endnu flere muskler i fremtiden, og primært naturligt inden for segmenter, hvor KJV er i forvejen,” siger Claudio Christensen i det aktuelle Teknovation - 12/2024 - og fortsætter:

”Købet af KJV sidste år og indlemmelsen er gået, som vi havde planlagt det, og jeg har mærket, at de hidtidige hovedaktionærer og fortsat direktører i KJV, Kristian Løftgaard og Henrik Løftgaard, godt kan få mere ud af KJV’s opbyggede identitet og derfor har vi sammen kigget efter muligheder for opkøb og overtagelser, så væksten ikke alene skal drives af de allerede godt indarbejdede forretningsområder,” siger Claudio Christensen, og glæder sig over, at KJV i november opkøbte først Herning Industri Lager og ugen efter også KS Værktøj.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”KJV gør det, som KJV er bedst til. Og nu altså i endnu højere grad, da der er købt yderligere aktiviteter til. Og vi har en plan om, at vi vil fortsætte den vej, så længe der er muligheder. Og omvendt, så giver Ahlsell-ejerskabet også nogle fordele for KJV’s kunder, eksempelvis har KJV sammen med Ahlsell fået øget indkøbsvolumen over for leverandørerne, og det kommer i sidste ende kunderne til gode,” siger Claudio Christensen.

Læs hele det spændende interview i onlineversion her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik