25. november 2024, kl. 13:48
Hos Ingemann Maskinfabrik A/S har man aktuelt løst en udfordring, og skabt et vakuumplan, som også kan anvendes hos mange andre maskinfabrikker, der ønsker et fast greb om emnerne under fræsning.
”Vakuumplan er et værktøj, som muliggør hurtig opstilling og omstilling samt hurtige skift af emner. Med et hold på op til 900 gram pr. kvadratcentimeter kan man fastholde selv tunge og store emner. Vakuumplan er også god til at fastholde små og tynde emner,” forklarer Bo Ingemann, som er indehaver, og andengenerations-ejerleder hos Ingemann Maskinfabrik, og fortsætter:
”Vi bruger selv Vakuumplan i vores produktion næsten dagligt, og vi har en fast opstilling med Vakuumplan på hylden, så vi hurtigt kan lave en opstilling til produktion af faste kunders genbestillinger. Så tager det ikke meget mere end ti minutter at komme i gang med produktionen af de ønskede emner,” siger Bo Ingemann.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Vakuumplanet sammensættes af moduler på 200 gange 300 millimeter, som hver kan holde op til 360 kilogram, når emner lægges på en gummimåtte. Lægges emnerne på Vakuumplanet med O-ringsnor, øges det mulige hold til 450 kilogram pr. modul, så det er nu kun fantasien – og fræserens formåen – der sætter grænserne for, hvilke faconer der kan fastholdes og bearbejdes.
”Med Vakuumplan får man et stærkt greb i alle mulige forskellige materialer, også materialer, der ikke er magnetiske, som eksempelvis plast, rustfrit stål og aluminium, både i tykke og tynde plader,” forklarer Bo Ingemann.
Vakuumplan kan også medvirke til at imødegå dyre skader og reparationer på maskinfabrikkens udstyr og maskiner:
”Skulle der nu snige sig en programmeringsfejl ind, og man får fræset ned i vakuumplanet, så er det kun et enkelt modul, som skal udskiftes,” siger Bo Ingemann, der også har introduceret løsningen med held hos andre, blandt andet ved IMAS A/S i Greve, som drejer og fræser mindre komponenter til en bred vifte af industrier, er Vakuumplan også et nødvendigt værktøj.
”Der er opgaver, som vi slet ikke vil kunne udføre uden Vakuumplan. Det er genialt godt til at fastholde tynde aluminiumsplader. Desuden kan vi fræse igennem pladerne og stadig have et godt og solidt hold på vores emner,” fortæller IMAS-direktør og -indehaver Allan Rasmussen.