23. november 2024, kl. 12:18
Vi har med stor sorg modtaget meddelelse om, at vores mangeårige journalist Michael Peis er gået bort i en alt for tidlig alder - blot 64 år. Michael Peis sov stille ind efter pludselig sygdom den 21. november om eftermiddagen. Der er bisættelse fra Hasseris Kirke den 29. november klokken 13.
Det gør på alle måder ondt, at skulle meddele, at vores mangeårige kollega Michael Peis døde i torsdags, efter pludselig sygdom. Alle vores tanker går til Michaels nære!
Michael Peis blev tilbage i 2009 en del af vores journalistiske stab ved Teknovation, (som p.t. udgives i 19. årgang), dengang som fast freelancer i Vestdanmark, og senest har han været fast freelancer i det nordjyske, men primært koncentreret sig om anden aktivitet end det journalistiske, og prioriteret sig selv og sine nære. Så det er chokerende at læse, at han blot blev 64 år, nu ikke er mere.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Michael Peis efterlader sig sine to voksne børn, tre søskende samt sin mor, og familien meddeler, at der er bisættelse fra Hasseris Kirke den 29. november klokken 13.
Æret være Michael Peis' minde!