15. november 2024, kl. 09:52
Industriens Fond er klar med endnu en bevilling til initiativet Klimaklar Produktionsvirksomhed på 26 millioner kroner.
Industriens Fond søsatte i 2021 projektet Klimaklar SMV med Dansk Industri med henblik på at udvikle en klimaplan for 50 danske virksomheder.
I projektet fik de hjælp til at beregne CO2-aftryk, redskaber og konkret viden til at komme i gang med CO2-reducerende tiltag.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Programmet til Klimaklar Produktionsvirksomhed er siden vokset, og godt 1.000 danske virksomheder har været igennem et forløb, mens 50.000 virksomheder har adgang til en digitale læringsplatform, der består af en række hands-on moduler samt adgang til rådgivning på tomandshånd.
Med den netop frigivne bevilling på 26 millioner kroner er ambitionen, at yderligere 9.000 virksomheder skal have gennemgået et klima-klar forløb inden udgangen af 2028, konstares det.