Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Efterårstravlhed hos Cleentek

  • Ved Cleentek ser man ind i nogle travle måneder i produktionen i Vejle. Flere store projekter til eksportmarkedet venter inden nytår.

29. oktober 2024, kl. 09:24 

Der er god efterspørgsel på Cleentek A/S' vaskeanlæg fra metal- og aluminiumvirksomhederne, ikke mindst når det gælder ultralydsvaskere her i efteråret, meddeler firmaet.


Ultralydsanlæg til rensning af komplekse løsninger er i øjeblikket med til at trække ordrebeholdningen op hos Cleentek, rapporterer Vejle-virksomheden.

Det er både store såkaldte multitrinsanlæg og mindre løsninger, der sendes afsted. Aftagerne er primært produktionsvirksomhederi metal- og aluminiumindustrierne, som nu sætter renseprocessen i yderligere fokus, såvel som underleverandører til medicoindustrien og fødevaresektoren, fortæller salgschef Jens Alexander Lund, Cleentek, som naturligt glæder sig over den øgede opmærksomhed omkring ultralydsvaskere. Han er særligt tilfreds med at efterspørgslen hovedsageligt kommer fra nye kunder på hjemmemarkedet, og at man fortsat har mange tilbud i pipeline: 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Der tegner sig et billede af et øget behov. Vi har tidligere haft perioder med flot afsætning af ultralydsanlæg, men denne gang kan vi se længere ud i horisonten. Forespørgslerne bliver ved med at komme. Der er en del virksomheder som optimerer vaskeprocessen for at kunne opfylde renhedskravene til både mindre og mere komplekse emner,” siger Jens Alexander Lund, og tilføjer, at man gerne ser opmærksomheden spredt ud til eksportmarkedet, men her er det dog stadig Cleenteks spulevaskere der står for væksten:

”Der er absolut salgspotentiale, men ude i verden er vi kendt for vores kompetencer inden for opbygning af specialanlæg til almindelig rens og affedtning. Vi må konstatere, at de danske kunder har taget teten, når det gælder vask med ultralyd,” erklærer Jens Alexander Lund.

Virksomheder har travlt i dele af Centraleuropa og også i Bulgarien og Slovenien. Kombineret med den gode aktivitet herhjemme, ser Cleentek derfor ind i nogle travle måneder, fastslår Jens Alexander Lund. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik