12. oktober 2024, kl. 09:54
Nr. 10 - 2024 Med den aktuelle avis følger denne gang en stor messesektion forud for 27. EuroBLECH, der holdes i Hannover 22. til 25. oktober, og byder inden for i ni haller med cirka 1.300 udstillere, anført af alle branchens giganter. Nummeret stiller også skarpt på kommende AM Hub 24. oktober og Formnext 2024 i Frankfurt 19. til 22. november samt spåntagende metalbearbejdning.
Der er tegn på rekord i udstillingsareal, og dermed også lanceringer, forud for EuroBLECH 2024, meddeler arrangørerne.
Maskinerne er nu ved at være rullet ind på plads i de ni haller i Hannover, og herefter intensiveres opbygningen af standarealet iøvrigt i løbet af de kommende dage, samtidig med at de sidste forhåndsregistreringer skal foretages, og hvor en række af de danske leverandører er behjælpelige med gratis besøg, hvis man henvender sig til dem. Det og meget mere præsenteres indgående i dette nummers store EuroBLECH 2024-messesektion.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Den aktuelle udgave rummer også foromtale af Danish AM Hub 2024 i Øksnehallen, København, og Formnext 2024 i Frankfurt, der begge stiller skarpt på det seneste inden for de additive fremstillingsmetoder.
Og så er der tilbageblik på årets store europæiske spåntagende messe, september måneds AMB 2024, hvor der bringes flere lanceringer også i denne udgave. De første maskinleverancer blandt lanceringerne er desuden nu også er på vej mod Danmark, såsom DN Solutions ' DNX2100S, hvor den første i Norden leveres hos nordjyske Rasi Maskinfabrik. Det samme gælder iøvrigt også den første CMZ CNC-drejebænk overhovedet, med det netop lancerede Bar Unloader V2-system, der sidst på måneden leveres hos Olav Rasmussen Maskinfabrik i Ullerslev.
Alt sammen, og mere til, i den nu publicerede online-version, der kan læses ved at klikke her