Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Seco introducerer næste C-Series-generation

  • Secos C-serie af endefræsere opretholder de samme proces- og kvalitetskontrolstandarder som producentens avancerede specialværktøjer, fremhæves det.

18. september 2024, kl. 17:38 

Med den kommende C-Series-generation af endefræsere leveres både fleksibilitet og ydeevne, hvilket giver brugerne bedre muligheder for at bearbejde forskellige materialer uden at skifte værktøj, fremhæver svenske Seco.


Den aktuelle generation af C-Series-endefræsere fra Seco fås med kvadratisk, kugleformet og affaset geometri og omfatter konfigurationer med 2, 3 og 4 spånkanaler.

Systemet sikrer, ifølge producenten, ensartet ydeevne på tværs af traditionelle fræseapplikationer såsom skrub- og sletoperationer, ved sidefræsning, kopifræsning eller slidsning.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


På overfaldesiden benyttes en SIRON-A-belægning, der, fremhæves det, øger den generelle værktøjslevetid med op til 30 procent.

Med ét værktøj til generelle bearbejdningsapplikationer kan brugerne reducere værktøjslagre og omkostninger, øge rentabiliteten og forblive konkurrencedygtige over for stigende prispres, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik