Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

AVK fremhæver fordele ved 3D-metalprintede dele til sprøjtestøbeforme

  • Den metalprintede inderstruktur i sprøjtestøbeværktøjet har resulteret i, at der nu er kommet helt styr på sprøjtestøbeprocessen og dermed den samlede fremstillingsproces i ét trin, fremhæver AVK International, ifølge Teknologisk Institut. Billedkilde: Teknologisk Institut LinkedIn-profil.

18. september 2024, kl. 14:14 

AVK International har i samarbejde med Teknologisk Institut 3D-metalprintet en kritisk struktur i et sprøjtestøbeværktøj, der har medført højere kvalitet gennem eliminering af efterbearbejdning af plastemner og dermed bedre mulighed for automatisering.


Med 3D-metalprint er det, ifølge AVK International i Galten, lykkedes at opdatere et sprøjtestøbeværktøj til en komponent i en stikledsventil (i C16 pom-plast) med store fordele til følge.

Hidtil har virksomheden måttet foretage en række CNC-efterbearbejdningsoperationer af emnet for at opnå de ønskede gemometriske mål, hvilket øger omkostningerne væsentligt.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ved i samarbejde med Teknologisk Institut at 3D-metalprinte en kerne i sprøjtestøbeværktøjet, der fremstiller en særlig kritisk inderstruktur i C16 pom-emnet, er firmaet nået skridtet videre.

Ifølge R&D Manager hos AVK Holding A/S Michael Mortensen, kan emnet nu fremstilles så præcist, at efterbehandling er unødvendig.

Og ved at eliminere efterbehandlingen undgås en masse opspændinger i produktionen, hvor der skal tage højde for delafvigelser.

Dette giver endvidere mulighed for at begynde at automatisere flere efterfølgende processer, konstaterer han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik