23. august 2024, kl. 16:42
Metal Camp hedder en ugepraktik for unge i 9. og 10. klasse, som holdes ved Skive College i uge 45, og hvor de unge kan møde værktøjsmagerlærlingene på tætteste hold, og blive inspireret.
I samarbejde med Skive College og erhvervsplaymaker i Skive Kommune inviterer Industriens Uddannelser til Metal Camp i uge 45, hvor ugepraktikken for unge i 9. og 10. klasse, der er nysgerrige på teknologi og metal, særligt inden for værktøjsmager-området, vil være i fokus.
De unge skal både arbejde i skolens værksted, ud i lokale metalvirksomheder og møde unge værktøjsmagerlærlinge. Samtidig skal de opleve fællesskabet blandt lærlinge på skolens erhvervskollegie, fremhæves det, og blandt virksomhederne nævnes Envases, Idé-Pro Skive A/S, Formkon A/S og Dencker A/S.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Metal Camp er en af mange aktiviteter som Metalindustriens Uddannelsesudvalg står bag gennem den regionale konsulentindsats.
Se mere om Metal Camp ved at klikke her