23. august 2024, kl. 10:38
Industriens udddannelser har frigivet en miniserie i to afsnit, døbt 'Vejen til Worldskills', om industritekniker Kasper Bergmann Mortensens rejse frem mod deltagelsen i kategorien CNC Milling ved Worldskills-konkurrencen i Lyon, Frankrig 10. til 15. september.
Om under tre uger skal industritekniker ved Grundfos Kasper Bergmann Mortensen prøve op mod nogle af verdens dygtigste unge industriteknikere i kategorien CNC Milling til WorldSkills i Lyon.
I en miniserie produceret af Industriens udddannelser med støtte fra Dansk Industri, Tekniq Arbejdsgiverne og Dansk Metal fortæller Kaspers Bergmann Mortensen og folkene rundt om hans deltagelse om forberedelserne til konkurrencen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Endvidere fortæller han om sine hobbyer, der har ledt til, at han har bygget sin egen CNC-maskine, såvel som den opbakning, han har fået fra Herningsholms Erhvervsskole og Grundfos, hvor han er udlært fra. En opbakning som har været helt afgørende for, at træningsforløbet er blevet muligt, påpeges det.
I seriens første del sætter han slev ord på forventningerne til at deltage i mesterskaberne, og så fortæller hans instruktør Peter Hørdum Weje om arbejdet om at gøre Kaspers Bergmann Mortensen lidt bedre hver dag.
Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalg, der står for at sende industriens deltagere til WorldSkills.
Se miniserien her.